torsdag den 23. maj 2013

Shikan meditation


I tirsdags holdt vi sanghamøde om Shikan meditation i eSangha. Shikan er den meditationsform vi oftest benytter i Tendai. Den stammer oprindeligt fra den kinesiske munk Chih-i fra det sjette århundrede, som vi betragter som
grundlæggeren af vores skole.

I de ældste buddhistiske skrifter tales der helt grundlæggende om to former for meditation: samatha og vipassana. Samatha er forskellige former for koncentrationsmeditation, og vipassana er indsigtsmeditation. Ofte starter man med at lære en eller anden form for samatha, fordi det typisk er nemmere for nybegynderen at forholde sig til at have fuld fokus på et enkelt meditationsobjekt, og derigennem opbygge koncentration i sindet. Samatha er
imidlertid ikke nok, i hvert fald ikke hvis målet er fuld oplysning. 

Hvis du har lyst til at læse resten af oplægget, eller lytte til det på mp3, kan du finde det her. Har du ikke besøgt eSangha før, vil du blive bedt om at oprette dig som bruger; det tager kun et øjeblik, og er ganske gratis og uforpligtenede.

onsdag den 22. maj 2013

Meditation for begyndere, torsdag d. 23/5 kl. 19.00


For nogen år siden havde vi en række meditationskurser i Lotus Sanghaen ude i Slagslunde. Kurserne henvendte sig til folk som gerne ville lære at meditere, men som ikke nødvendigvis var interesseret i buddhismen.

Nu tilbyder vi det samme i eSangha: i morgen aften starter vi en række virtuelle møder, hvor man kan få en præsentation af forskellige meditationsværktøjer, som de kan benyttes udenfor en spirituel eller religiøs kontekst.

Vi starter med en helt enkel åndedrætsmeditation, som man bliver guidet igennem ved hjælp af en lydfil. Efter meditationen er der mulighed for at stille spørgsmål ude i stuen, i forummet ’meditation for begyndere’.

mandag den 20. maj 2013

Sanghamøde tirsdag d. 21/5 kl. 20.00, om shikan


I morgen aften er der igen sanghamøde i eSangha, denne gang om shikan. Shikan er en meditationsform der blev skabt af den kinesiske munk, Chih-i i det sjette århundrede. Det er den meditation vi oftest bruger i Tendai, fordi den er både nem at lære og anvendelig i mange forskellige sammenhænge. Ligesom sidst vil der blive stillet materiale til rådighed, igen både som skreven tekst og podcast. Vi læser / hører oplægget, og sidder derefter sammen, hver for sig, i 40 minutter.

Kom og vær med! Hvis du deltager, må du meget gerne trykke på ’meditationsknappen’ i hondoen så jeg kan se dig – det er altid sjovere at holde møde, når man ved at der er nogen med J. Efter meditationen kan vi mødes i stuens forum under ’shikan’, hvis du har lyst.


mandag den 13. maj 2013

Fællesmeditation tirsdag d. 14/5 kl. 19.30


I morgen aften er der fælles meditation i eSangha. Det betyder ganske enkelt at vi  sidder sammen, om end vi er hver for sig.

Der er ultimativt ingen forskel på ’her’ og ’der’ – hvad skulle vel forskellen være?  Dermed er der ingen grænser for vores fællesskab, og det er det vi nyder godt af i disse eSangha fællesmeditationer.

Kom og sid med i 40 minutter kl. 19.30 i morgen aften, og tryk gerne på hondoens ’meditationsknap’, så vi kan se hinanden. Bagefter kan du tjekke ind i chatrummet ’meditation’ inde i stuen, hvis du har lyst. Her er der mulighed for at komme med eventuelle kommentarer eller spørgsmål.

søndag den 12. maj 2013

Shikantaza

Jeg har lavet min første online Dharma tale - meget nervepirrende ;). Den starter helt enkelt:


Shikantaza er en form for koncentrationsmeditation, som kan betegnes som fuldstændig grundlæggende, men som samtidig er så dyb at den altid kan udvikles yderligere. Egentlig er instruktionerne ganske simple. Direkte oversat betyder shikantaza noget i retning af bare at sidde, så en korrekt – men måske ikke så oplysende – instruktion er: sæt dig ned og sid.
Det handler om at sidde med en rolig, åben opmærksomhed, hvor man tillader tanker og følelser at opstå og forsvinde, uden hverken at hænge fast i dem eller blive draget med af dem.



Hvis du vil læse mere, eller høre hele talen som mp3, kan du finde det her:
http://www.tendai.dk/e-sangha/shikantaza/

Er du endnu ikke medlem af eSangha (hvorfor dog ikke....?), så skal du først registrere dig - det tager et øjeblik, er helt gratis og uforpligtende, og giver dig adgang til et væld af materiale.

torsdag den 9. maj 2013

Retreat


I dag starter Tendais forårsretreat. Som sædvanligt har vi bestræbt os på at lave et program som er lige relevant for begyndere og øvede, og denne gang har vi valgt at fokusere på personlig praksis. Det er ganske enkelt tanken at deltagerne hver især fordyber sig i deres egen praksis, hvad den end måtte være. Som supplement til den personlige praksis er der skemalagt erfaringsudvekslinger, både som stor, samlet gruppe, og i mindre smågrupper.

Sådan et retreat er en fin lejlighed til at se nærmere på sin egen praksis, og måske få ideer og inspiration til den. Jeg glæder mig rigtig meget til at give den max gas hele weekenden i selskab med glade og engagerede praktiserende!

mandag den 6. maj 2013

Sanghamøde tirsdag d. 7/5 kl. 20.00, om shikantaza


I morgen er der sanghamøde i eSangha. På mødet skal vi tale om shikantaza, som er en af de helt grundlæggende meditationsformer i den japanske del af Mahayana buddhismen.

Hvis du har lyst til at deltage, så kig ind i hondoen i Tendais virtuelle tempel, som du finder på www.tendai.dk/e-sangha. Der vil blive stillet materiale til rådighed, i form af en skreven tekst og en podcast, begge med samme indhold. Tanken er, at man hører eller læser oplægget, og at vi derefter sidder sammen, hver for sig, i 40 minutter.

Kom og vær med! Hvis du beslutter at deltage, må du meget gerne trykke på hondoens –meditationsknap’ – så kan vi nemlig ’se’ hinanden, eller vi kan i hvert fald se at hinanden er til stede. Efter meditationen kan vi mødes i stuens forum under ’shikantaza’, hvis du har lyst.