mandag den 1. oktober 2012

Gyo

At være 'præst'* i Tendai er en livslang forpligtelse. En af forpligtelserne er at deltage i den årlige gyo; præstetræning. Hvert år mødes alle præster (vi kalder os 'doshu' og 'soryo', afhængigt af hvor langt i forløbet vi er kommet) fra lande udenfor Japan til en fælles træning. I to uger arbejder vi intenst sammen, og øver de færdigheder vi har brug for i vores daglige virke.

Umiddelbart kan det være svært at få øje på, at der er tale om træning som kan bruges i vores hverdag.  Når man oplever det første gang, minder det mest af alt om en slags militær boot-camp: vi stormer rundt og presses til det yderste, både fysisk og psykisk - det ser ærligt talt ikke særlig buddhistisk ud, i hvert fald ikke med vestlige øjne ;). I vesten har mange en opfattelse af buddhismen som en rolig, indfølende og indadvendt religion, men det siger mere om vestlig romantik end om buddhismen.

Som buddhister har vi et stort mål: alle levende væsners frihed og lykke. Det opnår man ikke ved at sidde fredsommeligt på en pude! Det kræver generøsitet (for at få ALLE med), disciplin (for det er ikke altid sjovt), ihærdighed (det er jo en ret stor opgave...), tålmodighed (både med en selv, opgaven og andre), koncentration (for at kunne blive på sporet) og visdom (som forhåbentlig er resultatet af træningen). Disse seks kalder man også de seks paramitaer, og det er dem vi træner. Der er ingen genveje - men der er masser af udfordring! I følge min lærer hjælper det gevaldigt hvis man er lidt tosset til at begynde med, og så har jeg jo det bedste udgangspunkt!

Det er 8. gang jeg er afsted, og hvis jeg har lært noget undervejs, er det at alt hvad jeg har lært bare er ekstra bagage, som jeg ligeså godt kan lægge fra mig. Hvert øjeblik er nyt, og skal opleves på sine egne præmisser. Dén lærdom kan jeg tage med mig i min hverdag!







* Jeg har det lidt svært med ordet præst, for det er egentlig ikke helt det vi er. Vores japanske titler er som nævnt doshu (som betyder tempelassistent) og soryo (som betyder munk). I USA bliver vi omtalt som 'monks', men det synes jeg heller ikke giver mening. For mig at se peger 'munk' på en cølibat mand, og jeg er hverken eller...