onsdag den 22. august 2012

Kaihogyo

I går havde vi, i anledning af det skønne vejr og de lyse nætter, udskiftet den sædvanlige shikan meditation til sanghamødet med en kaihogyo. Kaihogyo er en praksisform som er specifik for Tendai, og som naturligvis har rødder på Hiei bjerget i Japan. Templet er hjemsted for kaihogyo-munkene, som er munke der har forpligtet sig til en 12 årig praksis hvor hovedvægten er på lange gående meditationer, en art pilgrimsfærd, kaldet kaihogyo. Disse munke går hvad der svarer til 1-2 maraton om dagen - under omstændigheder man knap nok fatter. Prøv evt at søge på youtube efter 'Marathon Monks of Mt, Hiei'; der ligger et par gode film om dem.

Kaihogyo i Danmark er noget lidt andet ;). Først og fremmest er det en kortere tur, langt mindre strabadserende, og endnu ikke nær så grundfæstet i traditioner som den japanske - men det er stadig i bund og grund den samme praksis: en vandring som på én gang er en pilgrimsfærd, gået i taknemmelighed og ærefrygt, og en meditation. Vi vandrer fra sted til sted, chanter vores mantraer, og ærer altings sande natur. I går var det dog lidt småt med mantraerne, da vi valgte ikke at stoppe undervejs, på grund af skovenes sensommer velsignelse: myggene...

Jeg har ikke gået kaihogyo i et stykke tid, men hvor var det dejligt at genopdage denne praksisform, som tidligere afgjort har været totalt yndligspraksis!

onsdag den 15. august 2012

31 dage - dag 8

Min lille sensommer udfordring er nu en uge gammel, og foreløbig føles den overhovedet ikke som en udfordring... Det er ren fornøjelse at tage mig tid til min praksis hver dag, og jeg finder ny fornøjelse ved glemte praksisformer.

Lørdag var en stor dag. Først forrettede jeg en vielse for et helt vidunderligt par - tak, Mie og Johan - og derefter åbnede jeg Ekayana Sanghas nye hondo. Som en del af ceremonien ved en indvielse chanter man Vajrasattva mantraet. En overgang chantede jeg dette mantra hver dag, og jeg elskede at blive mindet om den herlige energi der er i det. Jeg holder i det hele taget rigtig meget af chant som meditationsform, og vender tilbage til det, hver gang mit sind føles uroligt eller uregerligt.

om vajrasattva samayam
anupalaya vajrasattva tvenopatistha
drdho me bhava
sutosyo me bhava
suposyo me bhava
anurakto me bhava
sarva siddhim me prayaccha
sarva karma su ca me
cittam sreyah kuru hum
ha ha ha ha hoh
bhagavan sarva tathagatavajra
ma me munca
vajri bhava maha samaya sattva ah




onsdag den 8. august 2012

31 dage


Ferien er forbi – i hvert fald for mit vedkommende – og jeg er tilbage i Danmark, tilbage i hverdagen. Nogen gange synes jeg det kan være en udfordring at få min praksis på ret spor efter ferien. Der er typisk en masse jeg skal tage mig af når jeg vender tilbage, fordi jeg gennem hele sommeren har skubbet alle forpligtelser og aftaler foran mig. Mit hjem kan for eksempel godt risikere at sande lidt til, når det er på egen hånd (en eller dag skal jeg altså opklare hvad det lige præcis er, der foregår når jeg vender ryggen til…), og både vasketøj og ukrudt har yngle-sæson.

For at sikre at jeg ikke bidrager yderligere til det almindelige (og dybest set ganske hyggelige) kaos ved at droppe min praksis, sætter jeg mig selv en udfordring her efter ferien. Jeg vælger en nem udfordring, da jeg ikke har brug for at indlede med at skuffe mig selv så den skal hedde

31 dage med 31 minutter

Er der nogen der vil være med?