Der er en der har påpeget for mig, at hun syntes det var
sørgeligt, og en smule provokerende, at jeg brugte udtrykket at ’spilde tiden’
i forbindelse med mit indlæg for et par uger siden. Hun mente at det var det samme som at
sige, at det hele var ligegyldigt.
Og det mener jeg faktisk også det er: lige gyldigt. Alt
er, for mig at se, lige gyldigt. Vi har én virkelighed, og intet i den er mere
gyldigt end andet.
Se på det store billede: de aftryk du skaber er som
fodspor i sand. De består for en tid, men de viskes bort og opløses. Det
betyder ikke at det er ligegyldigt hvilke aftryk du skaber, for både du og
andre skal leve med dem for en tid, indtil de udviskes – men ultimativt set er
de bare øjebliksbilleder.
Essensen i rævens historie er jo netop at det godt kan betale sig at spilde tid på skønne ting, også selvom de er forgængelige, som prinsens rose. Hvis Buddhaen har ret; hvis alting er tomt og forgængeligt, hvordan kan vi så vælge andet end godhed, glæde og kærlighed? Det ville da være vanvid. Hvis vrede og glæde, godhed og ondskab, er lige gyldige, hvorfor så foretrække vreden og ondskaben? Det giver ingen mening.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar