Begær og tilknytning

Jeg får med jævne mellemrum et pudsigt spørgsmål. Det knytter sig altid til situationer hvor jeg på den ene eller den anden måde udtrykker et ønske: gid min unge dog snart ville komme hjem / bare det bliver godt vejr på lørdag / jeg ville ønske min mor ville blive rask. Hvis jeg er i selskab med folk som ikke kender mig, kommer spørgsmålet så.

”Jamen du er da buddhist, så jeg troede ikke du havde nogen tilknytninger??”

…

Hvis jeg høfligt forklarer, at en buddhist såmænd er meget lig andre mennesker (for så vidt som ’andre mennesker’ er lig hinanden), og at der ikke, ved erklæringen ’jeg er buddhist’ på magisk vis tilføjes en ekstra komponent som udraderer tilknytning, følger variationer over temaet ”…men jeg troede at buddhister ikke måtte have begær eller tilknytninger”.

Begær og tilknytning er en del af den menneskelige præmis. De forsvinder ikke bare fordi vi gerne vil have det, eller fordi vi tror på, at de forårsager lidelse. De forsvinder slet ikke af at vi dømmer dem forbudte. Tværtimod. De forsvinder, helt af sig selv, når vi ved selvsyn erkender sandheden om dem, men det er opgave som vi kan gøre unødvendigt svær ved ikke at ville se dem i øjnene. Det er nemlig vanvittigt svært at erkende sandheden om noget som er så forbudt, at vi med Maras vold og magt skal lade som om det ikke findes i os.

Jeg kan godt mærke dukkha; mærke smerten ved adskillelse fra dem jeg elsker, irritationen over regnvejr til min havefest, og ængstelsen over min mors sygdom. En dag (hvornår som helst; gerne snart!) vil jeg måske også kunne se sandheden om dukkha. Indtil da vælger jeg ikke at være flov over min menneskelighed. Jeg vil nyde det der skal nydes, og lide det der skal lides – helt uden skinhellighed. Alternativet: at lade tilknytning vokse, ved at tilføje tilknytningen til at (foregive at) være utilknyttet, tiltaler mig nemlig slet ikke.

Spild af tid II

Der er en der har påpeget for mig, at hun syntes det var sørgeligt, og en smule provokerende, at jeg brugte udtrykket at ’spilde tiden’ i forbindelse med mit indlæg for et par uger siden. Hun mente at det var det samme som at sige, at det hele var ligegyldigt.

Og det mener jeg faktisk også det er: lige gyldigt. Alt er, for mig at se, lige gyldigt. Vi har én virkelighed, og intet i den er mere gyldigt end andet.

Se på det store billede: de aftryk du skaber er som fodspor i sand. De består for en tid, men de viskes bort og opløses. Det betyder ikke at det er ligegyldigt hvilke aftryk du skaber, for både du og andre skal leve med dem for en tid, indtil de udviskes – men ultimativt set er de bare øjebliksbilleder.

Essensen i rævens historie er jo netop at det godt kan betale sig at spilde tid på skønne ting, også selvom de er forgængelige, som prinsens rose. Hvis Buddhaen har ret; hvis alting  er tomt og forgængeligt, hvordan kan vi så vælge andet end godhed, glæde og kærlighed? Det ville da være vanvid. Hvis vrede og glæde, godhed og ondskab, er lige gyldige, hvorfor så foretrække vreden og ondskaben? Det giver ingen mening.

Bloggen har (nærmest) fødselsdag

Jeg er en stor tilhænger af fejringer. Af en eller anden grund har jeg ikke fejret bloggen fødselsdage - men det skal der rådes bod på nu (se hvor smart; jeg ændrer min 'glemme-at-fejre-bloggens-fødselsdag-karma lige her og nu!!).

Bloggen fylder to et halvt år i dag - HURRA.

Det har været to et halvt interessante år, hvor jeg har lært en masse. Jeg for for eksempel lært, at det kræver en enorm selvdisciplin at holde en blog i live, og at det ind imellem er svært at mene noget hele tiden. Nogen gange har jeg virkelig skuffet mig selv, når jeg har ladet bloggen ligge øde hen i uger eller måneder - men jeg har også lært, at det er ok at hoppe op på hesten igen når man er faldet, og at det hele nok går endda. Man kan også sige, at hvis verden stod og faldt med min indsats på bloggen, havde vi nok svært brug for en Plan B ;)

Frem for alt har disse år som blogger dog været præget af glæde; glæden ved at kunne sludre-skrive om løst og fast, uden at skulle forholde mig alt for meget til struktur og sammenhæng, og glæden ved de dejlige kommentarer jeg har fået, både her og IRL. Tak!

Spild af tid

Igen i dag kom jeg til at tænke på min søn og svigerdatters bryllup. I den tale jeg holdt for dem, citerede jeg Den lille prins af Antoine de Saint-Exupéry, det skønne stykke hvor ræven taler til prinsen om den rose, prinsen holder så meget af:

’Kun med hjertet kan man rigtigt se. Det væsentlige er usynligt for øjet. Det er den tid du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld.’

Det er så sandt, at det vi spilder vores tid på, bliver betydningsfuldt for os – og det er sandhed der har store konsekvenser for vores liv. Hvis vi spilder tiden på at lede efter fornærmelser, eller på at yppe kiv, jamen så er det det, der bliver betydningsfuldt for os. Og omvendt; hvis vi spilder tiden på ting vi gerne vil se mere af, så bliver det dem der kommer til at fylde.

Jeg prøver at være meget omhyggelig med, hvad jeg spilder min tid på. Jeg vælger først og fremmest at spilde tid på min buddhistiske træning og på mine kære, for det er de ting, der giver mig størst glæde, både her og nu, og på længere sigt. Jeg vælger også at spilde en del tid på mine omgivelser, for jeg tror på at mine omgivelser påvirkes af mig (det er der også andre der tror – og Chih-i formulerede det smukt i sin doktrin om Ichinen Sanzen). Derfor gør jeg mig umage med at spilde en masse tid på de steder jeg opholder mig. Hver morgen (eller nu i ferien måske snarere hver formiddag…) spilder jeg tid på at gå omkring i mit hjem og gøre det smukt for mig og mine. Jeg øser kærlighed i mit hjem ved at holde det rent og ryddeligt, og jeg nyder at starte dagen med at lufte ud, feje, plukke friske blomster og rydde op efter gårsdagens hyggelige samvær. Omvendt er jeg også omhyggelig med, at det skal være en glædesfyldt handling, snarere end en tvangshandling, og hvis tiden er knap, glæder jeg mig over det råd der er gået i arv imellem kvinderne i min familie: overdriv ikke det med rengøringen. Bare sørg for at der altid er masser af afskårne blomster og levende lys J

Dansk buddhisme anno 1941

Til min søn og svigerdatters vielse sang vi en sang, som vores familie holder meget af: PH’s dejlige vise ’I dit korte liv’.

For mig at se er det nok det nærmeste vi kommer en buddhistisk sang – om end den er skrevet af en indædt fritænker, og slet ikke med en buddhistisk dagsorden. Men prøv lige at se teksten:

Tilgi jeg sir et letsindigt ord.

Det er klogt, at De forstår det straks.

Bare en hyldest til denne jord,

for vi har jo kun den samme slags.

Verden har nu hadet mer end nok.

Vi kan kun besvare med at elske.

Selv i den jordiske kærlighed

findes våben mod et ragnarok.

I dit korte liv

er hver time dyr,

hvert sekund et dyrt sekund.

Du glemmer vel ikke, at årene ryger.

Se på dit ur:

Viserne flyer.

Hold dig vågen ven.

Vores lille liv

sluttes inde af en søvn.

Vi er af samme stof,

som drømme gøres af:

det store tomme rum.

Alle som påstår, der findes mer,

gir os veksler uden underskrift.

Mensket har dyrket en hob ideer

som erstatning for naturlig drift.

Enkel er din skæbnes smukke lov:

Hvert atom forlanger, du skal leve.

Mensket blev menske i kærlighed

gjort i elskov - ja det blev vi dog.

I dit korte liv

er det meste spildt.

Tænk igennem punkt for punkt.

Bedøm du det selv og bedøm det kun mildt:

Håndtryk blev glemt,

chancer blev spildt.

Hold dig vågen ven.

Hvorfor sove nu

i den lyse sommernat ...

Det haster med det kys.

Den kommer, før du tror,

den drømmeløse søvn.

Lad os kigge lidt nærmere på teksten, som nærmest vrimler med gode pointer:

’Bare en hyldest til denne jord,

for vi har jo kun den samme slags.’

En klassisk buddhistisk tanke; der er EN virkelighed, ikke flere. Ikke denne besudlede verden og dens modsætning i form af en eller anden form for ideal-verden. Virkeligheden er her og nu, hverken mere eller mindre.

’Verden har nu hadet mer end nok.

Vi kan kun besvare med at elske.’

Det behøver man vist ikke være af buddhistisk overbevisning for at være enig i… Og det er indlysende at trække tråden til Dhammapada, vers 223: ’Med venlighed vinder du over den vrede, med godhed over den onde.’

’Du glemmer vel ikke, at årene ryger.

Se på dit ur:

Viserne flyer.

Hold dig vågen ven.’

En påmindelse om, hvor vigtigt det er at leve her og nu, i stedet for i en fortidig eller fremtidig drømmeverden. ’Hold dig vågen ven’ lyder nemt nok, men er måske ikke helt simpelt i praksis – og det er her vores træning kommer ind!

’Vi er af samme stof,

som drømme gøres af:

det store tomme rum.’

Det siges at disse linjer bygger på et Shakespeare citat, men jeg vil da lige bringe

Diamant Sutraen, kapitel 32 op:

’Således skal du se hele den flygtige verden:

En morgenstjerne, en boble i bækken,

Et lynglimt i en sommersky,

Et flimrende lys, en skygge og en drøm.’

’Alle som påstår, der findes mer,

gir os veksler uden underskrift.’

Et tilsyneladende problematisk udsagn, der nogen gange tolkes meget mere bombastisk end der egentlig er belæg for. PH anklager ikke teistiske missionærer for løgn, men han påpeger at deres løfter er ugyldige, da de lover noget ingen rettelig kan vide noget om. Han taler ikke om falsknerier, men blot om veksler uden underskrift. En veksel skal indeholde flere elementer, blandt andet en angivelse af forfaldstid (!), men vigtigst er nok en underskrift af trassenten, det vil sige den der skal ’betale’. Mig bekendt vil dette krav byde på visse udfordringer, da det næppe er missionæren selv der står til regnskab…

’I dit korte liv

er det meste spildt.

Tænk igennem punkt for punkt.

Bedøm du det selv og bedøm det kun mildt’

Fremragende udlægning af den buddhistiske ide om karma og karmas funktion. Det er kun os selv der kan bedømme vores valg, og kun os selv der skal leve med de karmiske konsekvenser af dem!

’Håndtryk blev glemt,

chancer blev spildt.

Hold dig vågen ven.

Hvorfor sove nu

i den lyse sommernat’

Igen må jeg bringe et citat på banen, denne gang fra Tendais ceremonibog, Aftenverset:

’Aldrig må vi glemme livets og dødens betydning.

Tiden flyver, og vores muligheder går tabt.

Alle må vi stræbe efter at vågne.

Vågn op. Værdsæt hele dit liv.’

Alt i alt en sang jeg holder umådeligt meget af – så bare et enkelt hjertesuk til sidst: hvorfor er Liva Weels pragtfulde udgave ikke tilgængelig online? Så meget som jeg ellers sætter pris på Kim Larsens talent, synes jeg slet ikke han yder denne vise retfærdighed.