tirsdag den 14. februar 2012

Diamant Sutraen

Diamant Sutraen har en spændende historie, som er værd at tage med, når man interesserer sig for værket. Den blev fundet i den kinesiske by Dunhuang i starten af det 18. Århundrede, som en del af et større, spektakulært fund.

Byen Dunhuang var der en militær forpost på Kinas nordvestlige grænse, ud mod Silkevejen. Silkevejen forbandt det centrale Asien med den vestlige verden, og den fungerede først og fremmest som handelsrute, men også religiøse og filosofiske tanker udbredtes med de handlende. Adskillige buddhistiske munke, og i øvrigt også mange andre ’religiøse specialister’, levede i huler og små samfund langs ruten. Da Kina i 854 forbød buddhismen, blev mere end 4600 templer lukket, og munke og nonner fra disse steder blev sendt tilbage til det verdslige liv. Tyve år senere ophævede den nye kejser forbuddet, men den kinesiske buddhisme kom aldrig helt tilbage til fordums storhed.

I 1127 blev Dunhuang invaderet af nomader nordfra. Under invasionen blev en af hulerne brugt som gemmested for tusindvis af buddhistiske sutraer og andre tekster. I de følgende århundreder synes al erindring om dette enorme lager at være gået i glemmebogen, men alle de vidunderlige skatte klarede sig frelst igennem til det tyvende århundrede. Hele området blev tilsidesat og til sidst glemt mod slutningen af Ming dynastiet, og lå begravet i ørkenens sand igennem mange år.

I starten af 1900-tallet udnævnte en kinesiske daoist, Wang Yuan-lu, sig selv som vogter for disse tempel-huler. Wang opdagede et afskærmet område bag en korridorer, og bag den skærmende væg viste der sig at være mere end 10.000 forskellige buddhistiske tekster og andre materialer der alle daterede sig tilbage til tiden fra 406-1002. Der var skrevne manuskripter, silkemalerier, Buddha-statuer og andre religiøse artefakter. Teksterne var både buddhistiske kanoniske værker og kommentarer, og også konfucianske, daoistiske og kristne skrifter, såvel som diverse kinesiske dokumenter som antologier, ordbøger, og forskellige papirer fra den kinesiske administration. Blandt teksterne var verdens ældste printede bog – faktisk i form af rulle – Diamant Sutraen, dateret til 868. Rygter om denne opdagelse bragte adskillige europæiske ekspeditioner til Dunhuang, blandt andet en der blev ledet af A. Stein. Wang solgte de fleste af værkerne til A. Stein i 1907 for den overvældende sum af 220 GBP; en sum som han brugte til at restaurere hulerne for.

I dag er Diamant Sutraen tilgængelig på mange forskellige sprog, og snart også på dansk – hold øje med Tendais webshop på www.tendai.dk!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar