Godt nytår

Jeg ønsker et godt og lykkeligt nytår for alle. Jeg ønsker at 2012 vil blive et fantastisk år; faktisk så ved jeg at 2012 bliver fantastisk, hvis jeg vil det. Hvis bare jeg kan give slip på tåbelige forventninger og krav, og overgive mig til det som er, så er det jo faktisk ganske fantastisk: helt som det må være, i forhold til de årsager og omstændigheder jeg har skabt.

Hvert år plejer vi at markere nytåret med en meditation på vores egen død og begravelse. Det gør jeg også i år, men denne gang gør jeg det langt væk fra sanghaen - jeg er for første gang nogen sinde ikke hjemme til nytår, så min krop kan ikke være tilstede i hondoen i dag - men i hjertet er jeg der, og jeg sidder sammen med mine dharma brødre og søstre, byder det gamle år farvel, og tager imod det nye.

Under nytårsmeditationen skriver vi små beskeder til os selv - beskeder som vi så normalt sidder og læser i hondoen, og kigger tilbage på den vi var. Det er sjovt sådan at mødes med den man var, og det gør det tydeligt hvordan vi hele tiden forandrer os.

I år er jeg et andet sted, men det gør ingen forskel. Jeg sidder altid alene i mødet med den jeg var, og skriver til den jeg vil blive. Jeg har - som altid - en masse på hjerte :)

Godt nytår!

Den lille bog om buddhistisk etik

Endnu en bog er lige kommet fra trykkeren. Det er en overmåde smuk bog, takket være Shoki Jesper Corneliussen (aka Frådende Ildhu), som har forvandlet mine fedtede noter til en professionelt udseende skønhed.

Det er, som titlen antyder, en lille bitte bog – om buddhistisk etik. Jeg finder buddhistisk etik virkelig interessant, og har længe været ked af, at der ikke var ordentlige bøger om emnet på dansk. Denne kan næppe kaldes en ’ordentlig bog’, da den er ganske kort, og kun giver en overfladisk introduktion til emnet.

Bogen introducerer rammerne for buddhistisk etik; læren om karma og genfødsel, og giver en kortfattet beskrivelse af, hvordan karma virker. Videre giver den en gennemgang af de fem forskrifter vi tager ved vores tilflugt, og fortæller helt kort om Bodhisattvaforskrifterne, som er standarden for de japanske buddhistiske skoler. Den opridser også en række problemstillinger i forhold til det samfund, vi skal begå os i: politik, økonomi og forbrug, forholdet til naturen, kødspisning, jagt og fiskeri, husdyr, skadedyr, eksperimenter på dyr, krig, militær og væbnede konflikter, samt emner der berører køn og seksualitet.

Det er mit håb, at bogen vil give folk lyst til at kaste sig ud i en grundigere undersøgelse, også selvom alt materiale om emnet er på engelsk…og måske også til at gennemgå vores internet kursus i buddhistisk etik, som snart vil kunne findes i Tendais webshop på www.tendai.dk.

Ny oversættelse af Mulamadhyamakakarika

Som det er fremgået af bloggen, har jeg læst Gudo Wafu Nishijimas nye oversættelse af Mulamadhyamakakarika: Fundamental wisdom if the Middle Way. Det er en oversættelse der er blevet temmelig hårdt behandlet af visse læsere, så jeg var naturligvis nysgerrig!

Da jeg først begyndte at læse den, tog jeg fat på den som på enhver anden bog. Jeg læste den gennem mit filter af personlig karma, kritisk/analytisk sans, og med hele den buddhistiske bagage. Og jeg hadede den. Jeg brød mig så lidt om den, at jeg blev nødt til at afbryde læsningen, og finde en ny måde at nærme mig den på.

Jeg valgte derfor at læse oversættelsen som en kontemplation; at lade læsningen være en del af min kontemplative praksis, snarere end en del af mine studier. Grænsen mellem de to er flydende, og i bund og grund ikke-eksisterende, men min tilgang til en given tekst forandres når jeg lader den være en del af min kontemplative praksis: så tillader jeg teksten at være som den er, og accepterer dens virkelighed. Jeg tager en pause fra læring, analyse og viden, og nøjes med at læse. På denne måde kom jeg igennem Nishijimas oversættelse, og kunne påskønne den indre konsistens der er i værket.

Det overvejende problem med denne oversættelse er, at den synes at blæse højt og flot på hele den tradition det oprindelige værk skriver sig ind i. Derfor byder den på nogen virkelig bizarre oversættelser (førstepladsen går til oversættelsen af ’anatman’ til ’something different from spirit or soul’…), og besynderlige overvejelser af henholdsvis det sympatiske og det parasympatiske nervesystems indflydelse på vores erkendelse. At der oven i købet rodes rundt i nervesystemets begreber, gør ikke slutningen nemmere at forholde sig til.

Min anbefaling må være: læs den – men læs den to gange. Læs den først som et langt, vidunderligt digt, og nyd at træde ind i den verden der præsenteres. Og læs den så med mere kritiske øjne og, for alt i verden, med ’Pruning the Bodhi Tree’ i den anden hånd!

Med lynets hast

Hvorfor er så mange optagede af at finde ’Den direkte vej’? Adskillige skoler bryster sig af at være den Direkte Vej; uden sammenligning den bedste OG den hurtigste, til vores erklærede mål, som naturligvis er fuldkommen oplysning.

Vi finder det i Theravada (syv dage, siger en sutta. Garanteret effekt eller pengene tilbage?), i Zen, i Nichiren buddhismen, og naturligvis i Vajrayana. I Tendai kommer det således dobbelt, fra både Zen og Vajrayana, så vi kan være HELT sikre på, at vi har den allerbedste, og allerhurtigste, vej J.

Det er tåbeligt med den slags ideer, for de forventninger som den slags ideer afføder, kommer alt for tit til at blokere for vores direkte oplevelse, men ikke desto mindre gør vi det, hele tiden. Vi bedømmer og vi sammenligner. Er min vej bedre end din? (Ja da!). Tager du så fejl? (Ja da!). Mon du mener at jeg tager fejl? (…).

I stedet kunne vi jo også bare se på ting som de er, og nyde vejen som den er. Den eneste ulempe ved det, er at så har vi så meget færre ord at læne os op ad…

Shaka Jodo-e

D. 8/12 fejrer vi Buddhaens oplysningsdag; Shaka Jodo-e. I Lotus Sanghaen henlægger vi altid fejringen til den nærmeste tirsdag, da folk har meget svært ved at deltage andre dage end den sædvanlige tirsdag. Således fejrer vi Shaka Jodo-e i dag, og det gør vi med intensiv praksis. Hele dagen har vi haft praksisperioder, startende hver anden time, og hvor folk så har mulighed for at komme og gå undervejs.

Sådan en dag kan ind imellem føles lang og anstrengende - men jeg byder enhver anstrengelse velkommen, fordi den minder mig om, hvad Gautama Buddha gjorde dengang, under Bodhi træet. Det minder mig om, at oplysning er en stadigt tilstedeværende mulighed; at jeg bare kan give slip på alt, og det der så står tilbage, er det jeg søger. Jeg har det jeg stræber efter; jeg kan bare ikke få øje på det. Måske slår jeg øjnene op i dag?

- og måske gør jeg ikke. Det betyder ikke så meget. Foreløbig nøjes jeg med at være vejen.