fredag den 23. december 2011

Den lille bog om buddhistisk etik

Endnu en bog er lige kommet fra trykkeren. Det er en overmåde smuk bog, takket være Shoki Jesper Corneliussen (aka Frådende Ildhu), som har forvandlet mine fedtede noter til en professionelt udseende skønhed.

Det er, som titlen antyder, en lille bitte bog – om buddhistisk etik. Jeg finder buddhistisk etik virkelig interessant, og har længe været ked af, at der ikke var ordentlige bøger om emnet på dansk. Denne kan næppe kaldes en ’ordentlig bog’, da den er ganske kort, og kun giver en overfladisk introduktion til emnet.

Bogen introducerer rammerne for buddhistisk etik; læren om karma og genfødsel, og giver en kortfattet beskrivelse af, hvordan karma virker. Videre giver den en gennemgang af de fem forskrifter vi tager ved vores tilflugt, og fortæller helt kort om Bodhisattvaforskrifterne, som er standarden for de japanske buddhistiske skoler. Den opridser også en række problemstillinger i forhold til det samfund, vi skal begå os i: politik, økonomi og forbrug, forholdet til naturen, kødspisning, jagt og fiskeri, husdyr, skadedyr, eksperimenter på dyr, krig, militær og væbnede konflikter, samt emner der berører køn og seksualitet.

Det er mit håb, at bogen vil give folk lyst til at kaste sig ud i en grundigere undersøgelse, også selvom alt materiale om emnet er på engelsk…og måske også til at gennemgå vores internet kursus i buddhistisk etik, som snart vil kunne findes i Tendais webshop på www.tendai.dk.

3 kommentarer:

  1. Tillykke med den! Jeg glæder mig meget til at læse den.

    SvarSlet
  2. Tak! Jeg glæder mig til at høre dine kommentarer til den!

    SvarSlet
  3. Herligt! Buddhistisk etik...den må jeg bare eje. Husk at smide nogle eksempklare i Senshins kuffert, når hun er ovre hos dig :o)

    SvarSlet