onsdag den 12. oktober 2011

Mål med / for sin praksis

Jeg er ikke særligt disciplineret af natur, så jeg har god brug for hjælp og støtte når der er noget jeg virkelig gerne vil, som kræver en mere langsigtet indsats. Jeg har masser af ild-energi, der flammer op og lynhurtigt fortærer enhver (mindre) opgave på min vej, men vand-energi af den slags der langsomt, men ubønhørligt udhuler en sten, den mangler jeg helt og aldeles.

Derfor er jeg nødt til at hjælpe mig selv med at holde gang i min buddhistiske praksis, og et af de bedste hjælpemidler jeg indtil videre er stødt på, er det at opsætte mål for mig selv. Det skal være konkrete, målbare mål – jeg har brug for at kunne se, om jeg klarede opgaven, hvis det skal være en reel motivationsfaktor. Målene skal relatere sig til det jeg har direkte indflydelse på; altså til min egen indsats. Nogen gange hører jeg om folk der sætter mål for resultaterne af deres praksis, snarere end for deres praksis i sig selv. De beslutter fx at opnå denne eller hin meditative milepæl, adfærdsændring eller færdighed, og ’måler’ deres praksis på det. Det kunne jeg ikke finde på, af flere grunde. For det første så er det at opnå ting som de ovenfor nævnte ikke noget der er direkte under min bevidste kontrol; det er ikke noget jeg uden videre kan vælge til eller fra. For det andet ser jeg det ikke nødvendigvis som hensigtsmæssigt at dyrke en ’noget-for-noget’ mentalitet i forhold til sin praksis; jeg gider gøre en indsats, HVIS jeg får det forventede udkomme…

Jeg vælger at blæse højt og flot på målet, og i stedet koncentrere mig om vejen. Vejen er vidunderlig, og jeg har ikke i sinde at gå glip af et øjeblik af den, bare fordi jeg er benhårdt fokuseret på målet. Derfor relaterer de mål jeg opstiller, sig altid til min praksis i sig selv. Hvilke former for praksis vil jeg teste i den følgende periode, hvordan vil jeg gøre det, hvem vil jeg eventuelt bede om råd og vejledning, og hvor stor en indsats har jeg tænkt mig at lægge for dagen: den slags mål er til at have med at gøre! Det er kun mig selv der bestemmer om jeg skal nå dem eller ej; intet andet end mine egne valg kan komme til at stå i vejen for dem.

2 kommentarer:

  1. Hvor er det sjovt så forskellig en tilgang vi skal have, for at det virker bedst for os.
    Jeg har f.eks. INGEN ildenergi - udover hvad der lige kræves for at gøre det jeg skal gøre.
    Til gengæld er der vandenergi der drypper, strømmer, siver, bruser, og trænger igennem usynlige sprækker og i sidste ende, udhuler sten.
    Selvom jeg har ønsker for hvad jeg godt kunne tænke mig der kom ud af det, så er mit fokus undervejs nøjagtig det samme - at nyde vejen. For vejen er ultimativt alt hvad vi har. Jeg tror slet ikke at det kan lade sig gøre at have en buddhistisk praksis, hvis man vil have 'her og nu'-resultater, for så bliver éns praksis en konstant skuffelse i stedet for en glæde.
    I stedet for målbare praksisresultater har jeg endnu mere brug for at holde mig den rigtige retning for øje, for ikke at brænde den smule ildenergi jeg har af på ting der er uvæsentlige. (men, host, det sker jo, host, aldrig, host, vel?)

    SvarSlet