tirsdag den 13. september 2011

Ingen udfrielse og ingen vej

Hvis vi skal tage Hjerte Sutraen ord for pålydende, så er der vel ingen grund til overhovedet at bekymre os om at lægge energi, hengivenhed eller hjerte i vores praksis af Buddhaens Vej, vel? Vejen findes jo ikke. Ultimativt er der ingen vej – så hvorfor ikke bare smide benene op i sofaen og ’nyde livet’ (altså fortsætte og forstærke vores velkendte mønster af begær, skuffelse og forbipasserende lindring)?

4 kommentarer:

  1. Jamen ok, når du siger det så...

    SvarSlet
  2. Står ved et stoppested, hvor der åbenlyst ingen bus kommer.
    Valg
    ... irritation over det der nu ikke nås, gås glip af, eller den glemte jakke. Selvpineri.
    ... glæden ved roen, stilheden, blomsterne, fuglene i træerne. Nuet.

    SvarSlet
  3. “To approach the truth intentionally is wrong. To turn ones back on the Truth is wrong. The truth is the approaching and the turning away, which, in each instance of approaching or turning away, are the truth itself.”
    - Dogen
    The truth is inescapable. Turn away from it, ant its right there in front of you. Approach it, and you´re already there. The trick is to learn this moment, no matter what it is. To envision something you call the “truth” and then make efforts to arrive at it makes no sense.
    - Brad Warner

    SvarSlet
  4. He - jeg sad lige og skrev i min dagbog: når man skal undervise i shunyata, skal man huske at nogen prøver at flygte fra det (nb: døren skal låses til hondoen, før man går i gang), mens andre vil give sig til at jagte det. Men hvordan flygte fra noget der er / ikke er overalt - og hvorfor jagte noget man er midt i; noget man er...?

    Tak for gode kommentarer!

    SvarSlet