Buddhaens oplysning

De buddhistiske traditioner der mener at år 553 er et korrekt gæt på datoen for Buddhaens fødsel, fejrer i år at buddhismen fylder 2600 år. De fejrer – eller rettere: fejrede, for den store fejring foregik ved fuldmåne i maj – at det er 2600 år siden Buddhaen blev oplyst.

Hvor vigtigt er det at fejre en andens oplysning? Og hvor vigtigt er det, at Buddhaen blev oplyst?

På den ene side er det meget vigtigt, fordi Buddhaen er vores rollemodel; den der beviser for os at det kan lade sig gøre at frigøre sig fuldkommen fra lidelse – selvom det ind imellem kan forekomme en overvældende stor opgave, og målet kan synes meget langt væk.

På den anden side er det i bund og grund ligegyldigt. De buddhistiske belæringer bliver hverken mere eller mindre sande af den grund. Buddhisme er jo ikke noget vi tror på – det er og bliver noget vi gør. Først når vi selv gør det; når vi går vejen, og når vi ser hvilken effekt det har på os, bliver belæringerne interessante.

Det vi i hvert fald kan bruge, er Buddhaens eksempel, om så det er historisk korrekt (hvad jeg tror det er, uanset at datoerne er noget svævende) eller ej. Buddhaen traf en dyb beslutning, og han førte den ud i livet. Han besluttede sig for at finde en løsning på menneskets lidelse, og han blev ved med at søge, til han var i mål. Han besluttede at sætte sig under Bodhi træet og blive siddende til løsningen var der – og det gjorde han. Hans eksempel er inspirerende, og det er der god grund til at fejre!