torsdag den 21. juli 2011

Indras Net

Jeg lider ind imellem under min tendens til at ville kontrollere alting. Når jeg fanger mig selv i at være manisk travl, er jeg klar over, at jeg (igen!) ligger under for denne tåbelige trang til kontrol, og så laver jeg kontemplationer på Indras Net. Indras Net er et gigantisk net der dækker hele universet, uden hverken begyndelse eller afslutning. I alle sammenføjninger sidder der en diamant, som afspejler alle de andre diamanter i sig. Ændres én del af nettet, ændres hele nettet - detaljen bærer helheden i sig. Læg dertil det faktum at alt i nettet, uden undtagelse, er under konstant forandring - så har man et fint billede på hvordan verden fungerer, og så skulle det også gerne stå klart, at jeg nok kan påvirke rigtig meget, men at jeg aldrig vil kunne kontrollere alt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar