Fem personlighedstyper

Ud fra kendskabet til de fem klassiske meditationer, og til de ’gifte’ de skal forvandle til ’god medicin’, kan man måske, lidt groft, og hele tiden med klar viden om, at alt er under konstant forandring, udskille fem personlighedstyper, som er præget af dels disse problemer, dels af deres positive træk. Der er nemlig altid en brugbar side af de følelser vi ellers kender som uhensigtsmæssige, og det er den vi prøver at trække frem gennem de fem klassiske meditationer.

Alle mennesker kender formentlig til de problemer, der skabes når giftene får lov at forblive gifte. Alle kender til distraktion, falsk selvopfattelse, uvidenhed, begær og vrede. Alle oplever disse fænomener fra tid til anden, men typisk vil man opleve en eller to af dem oftere end de andre. Derfor er der ikke nogen af de fem klassiske meditationer som er overflødige. Det er ikke sådan at man kan sige at man ALDRIG oplever det ene eller det andet problemkompleks – alle kommer til at opleve distraktion, falsk selvopfattelse, uvidenhed, begær og vrede, men som sagt vil nogen opleve visse af dem oftere end andre. Jo tydeligere billedet er, jo nemmere at det at finde ud af hvor man skal starte!

Meditationerne virker dels som modgifte mod specifikke problemer, dels som næring til disse problemers værdifulde aspekter.

Hvis man fx let bliver distraheret, ikke kan holde fokus og måske bliver lidt sløv, er man samtidig almindeligvis vældig god til at kunne holde ud at gøre ’ikke-noget’ – til at kunne acceptere tingenes tilstand. Åndedrætsmeditation trækker det bedste frem i en.

Hvis stolthed og falsk selvopfattelse er ens typiske problem, så bunder det faktisk tit i en evne til at glæde sig; til at værdsætte alt hvad der er - og man er god til at se muligheder. Her kan indsigt i, hvad et menneske egentlig ER, nemlig en konstant foranderlig sammensætning af de fem elementer, være en hjælp til at få et sandere selvbillede, så man kan bruge sin glæde friere.

Er man grundlæggende uvidende, og ikke kan gennemskue (eller kommer til at glemme) hvordan alting opstår og forgår på grund af årsager og omstændigheder, er prisen tit at man bliver et manisk travlt konkurrencemenneske, som skal kontrollere alt. Til gengæld kan man som regel nyde godt af at være handlekraftig, og at være åben, tydelig og direkte i sin omgang med andre. Meditation på årsagssammenhænge, som fx den 12-lænkede kæde, kan hjælpe en til at gennemskue tingene, og give slip.

Begær og tilknytning bærer samtidig muligheden for en stærk, medfølende hengivenhed – og er man meget begærlig, er man så sandelig også i stand til at skelne godt fra skidt. Meditation på død og forgængelighed gør det klart, at der til syvende og sidst ikke er noget der er værd at begære.

Og endelig; hvis man er præget af vrede, vil man samtidig typisk have en stærk retfærdighedssans, og en klar analyseevne. Metta opløser vreden, og udvikler i stedet medfølelse.

Når man arbejder med de forskellige hindringer, skal man huske at det kræver mod og åbenhed. Man skal turde at åbne sig fuldkommen for den energi der er i hindringen, uanset hvor farligt det måtte føles. Mange af disse energier er nogle som vi eller andre har dømt ’uønskede’, men for at kunne forvandle dem skal vi først lære dem helt at kende. Så bed alle indre stemmer klappe i, og overgiv dig til det på godt og ondt.

Bemærk også at du IKKE skal kæmpe mod forhindringerne. Hvis man fx kæmper mod begær – vil ikke begære – skaber man et nyt begær. Se i stedet sandheden om begær, så forsvinder det, helt af sig selv, uden kamp.