søndag den 12. juni 2011

De fem klassiske meditationer

Der findes fem typer af problemer, som præger os alle i større eller mindre grad, og fem meditationer, der afhjælper disse problemer. Vi har arbejdet en del med disse meditationer i sanghaen, både på retreats og under vores sanghaaftner.

Som regel er den første hindring vi kigger på distraktion. Hvis man ikke kan samle sig om en opgave, hvordan skal man så kunne koncentrere sig længe nok til at få fuld indsigt i sindets sande natur? For at skabe koncentration, kan man lave en helt klassisk åndedrætsmeditation.

Derefter ser vi typisk på selvbedrag eller falsk selvopfattelse. Selvom vi måske ved bedre, rent intellektuelt, har vi ofte en subtil tro på en eller anden form for kerne eller evighed i os. En meditation som kan hjælpe til at fjerne denne forkerte ide, er meditation på de fem elementer. Man ser på de fem elementer et menneske er sammensat af, og ser hvorledes der ikke er nogen af dem der kan kaldes ’mig’ eller ’mit’. Falsk selvopfattelse er en form for uvidenhed, som bygger på en helt grundlæggende tåbelighed: en opfattelse som går imod alt hvad vi oplever.

Spirituel uvidenhed er en af de fem hindringer, fordi den danner grobund for begær, vrede og lidelse, og også for den stadige skabelse af karma. Den tolv-lænkede kæde beskriver hvordan vi skaber enten lidelse eller frihed fra lidelse, når vi baserer os på henholdsvis uvidenhed og indsigt. Kæden viser hvordan intet opstår ud af det blå; der ligger årsager og omstændigheder bag alt, og ændrer vi årsagerne, vil resultatet blive et andet. Hvis det overhovedet giver mening at tale om en kerne i buddhismen, en slags ’grunddoktrin’, må det være ideen om afhængig oprindelse, bl.a. som den præsenteres i den tolv-lænkede kæde, og meditation på denne doktrin vil hjælpe til at indse hvordan lidelse er et aktivt valg; noget vi selv skal gøre os umage med at skabe.

Dernæst taler vi om begær. Begær er roden til al vores smerte og den overvældende grundlæggende utilfredshed der altid ligger på lur, selv under den største glædesrus. Begær binder os i livets cyklus, hvad enten vi foretrækker at se det som en cyklus der spænder over flere liv, eller vi ser det som en proces der konstant udfoldes, fra det ene øjeblik til det andet. Man kan også sige, at hvis det er uvidenhed der holder os i livets og dødens cyklus, så er det begær der smeder de lænker der binder os. En hjælp til at overvinde begær er virkelig at se, at erkende alle tings forgængelighed. Når det bliver tydeligt at alt hvad der opstår også vil forandres og forgå, mister begæret sin kraft. Den klassiske meditation til at skabe grundlag for indsigt i forgængelighed er meditation på død.

Den sidste forhindring er vrede. Vrede er en forhindring som tager mange former. Den nemmest genkendelige er selvfølgelig det tydelige raseri, men ligeså skadelige former for vrede kan være sværere at få øje på: selvhad, uforsonlighed, den passive, selvretfærdige aggression, eller retfærdig harme. Vrede skaber tumult og oprør i sindet, og når man er prisgivet sin egen vrede, kan man på ingen måde tale om egentlig frihed. Modgiften mod vrede er metta: meditation på kærlig venlighed.

De fem meditationer er ikke en fremadskridende proces: distraktion – tjek, falsk selvopfattelse – tjek. Alle fem forhindringer findes typisk i os, enten manifesteret eller latent, igennem længere tid (i princippet indtil vores oplysning). Derfor arbejder man ikke med én af dem til man er færdig – det er en dynamisk proces, hvor man bruger den tid der skal til for at lære meditationerne godt at kende, og derefter bruger dem, når man opdager at der er grund til det..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar