tirsdag den 17. maj 2011

En lille hund som stor læremester

Jeg har en lille hund i pleje – et bedårende lille væsen, som skal bo hos mig, indtil vi finder en ny familie til hende.

Hun boede oprindeligt hos min lille søn og hans søde kæreste, men skønt de to er de allerdejligste og mest perfekte mennesker jeg kender, trives lille Tili ikke hos dem. Det er først og fremmest på grund af deres anden hund, Sir Charles, som hun ikke fungerer sammen med. Derfor er hun nu hos mig, og jeg glædes hver dag over de mange lektioner hun giver mig.










Tili er nemlig verdensmester i glæde. Der er ingen der kan være så glad som hun! Hun tager intet for givet, og alt er anledning til glæde, i hvert fald indtil det modsatte er bevist. Tili er ikke en hund der sluger livet i store mundfulde; hun nipper til det, og værdsætter hver enkelt lille del som den er. Hun tåler tristheden når jeg går, og hun fejrer livet med en dans når jeg kommer tilbage. Hun lader sig ikke begrænse af ideer om, hvor meget eller hvor lidt der skal til, for at man kan feste – hendes gensynsglæde er lige stor om jeg har været væk en hel dag, eller om jeg bare har været ude et øjeblik.


Tili har det mest fantastiske begynder-sind, og jeg gør mit bedste for at lære af hende. Tænk hvis også jeg var i stand til at nyde hvert eneste øjeblik på dets egne præmisser, i stedet for at ligge under for konstante bedømmelser af hvilke hændelser der bør give anledning til hvor store glæder!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar