Hvis man kigger i de buddhistiske tekster efter beskrivelser af dukkha, kan man blandt andet se dette fænomen beskrevet som ’ikke at få hvad man gerne vil have; at være adskilt fra det man gerne vil være nær’. Det er en sandhed jeg kan forholde mig til! Min lille baby, som jeg rigtig gerne vil være nær, er langt væk. Han er rejst fra mig, hele vejen til Brasilien, og der har han været alt for længe.
Savnet river i mig hele tiden. Der er så mange små ting i mit dagligliv der minder mig om vores liv sammen, og om de hyggelige stunder vi plejer at tilbringe i hinandens selskab. Nu har han oven i købet snart fødselsdag, og det er næsten ikke til at bære… Når man har set et nyt liv komme til verden er man bundet sammen med det væsen, på godt og ondt. Der er nok en god grund til, at Buddhaen, da han skulle beskrive metta, tog udgangspunkt i moderkærligheden:
Som en moder med sit liv som indsats vil beskytte hendes barn,
således skal man, med et grænseløst hjerte,
værdsætte alle levende væsner;
udstråle venlighed over hele verden
så den spreder sig op mod himlen,
og ned i dybderne;
vidtrækkende og ubundet,
fri for had og vrede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar