tirsdag den 11. maj 2010

Der har været stille på bloggen længe - jeg har vist ikke rigtig haft mere på hjerte end jeg kunne slippe af med andetsteds ;)

I øjeblikket arbejder jeg meget med metta, eller faktisk med alle de fire Brahma Viharaer; de Fire Uendelige Dyder, metta, medfølelse, deltagende glæde og sindsro. De kaldes 'uendelige dyder', fordi der faktisk ikke er nogen ende på hvad de kan betyde i vores liv; de er nemlig kvaliteter der ikke tillader nogen separation eller skelnen mellem selv og andre, eller mellem oplever og oplevelse.

Godhed er vores naturlige tilstand – når vi tillader os selv at føle godhed, har vi det godt, på både kort og langt sigt. Vi kan måske finde en forbigående tilfredsstillelse i andet end godhed, men om ikke andet vil vores krop vise os at vi er på galt spor: vi får stress, hovedpine, bliver udmattede og til sidst syge.

De Uendelige Dyder forudsætter og udvikler den samme opmærksomhed, ikke-skelnen, ikke-rækken-ud, ikke-afvisning, tilstedeværesle og klarhed i hjerte og sind som mere almindelig opmærksomhedstræning – og i tilgift styrker de hjerte og sind. Der er faktisk ikke nogen grund til ikke at udvikle dem!



3 kommentarer:

  1. Har du ikke lyst til at fortælle lidt om hvordan du arbejder med de forskellige Brahma Viharas?
    Altså helt konkret - 'sådan går jeg til det'?
    Jeg vil elske at blive inspireret!!

    (Vi kan også starte den på tendaiforum hvis du ikke synes dette er rette sted).

    SvarSlet
  2. Jeg bruger almindeligvis de helt traditionelle meditationer, hvor man gradvist gør øvelsen sværere og sværere, for at afslutte med at træne metta, medfølelse, deltagende glæde og sindsro i forhold til alle levende væsner - og så tester jeg mine resultater ude i den rodede og forstyrrende virkelighed ;)

    Ind imellem kan det forekomme kedeligt at sidde med den samme meditation, uge efter uge - men en god måde at holde mig selv til ilden på, er at se på mine reaktioner på andre mennesker...

    SvarSlet
  3. Tak for svar. Ja, det kan mærkes if.t. andre om det går frem eller tilbage :-)

    SvarSlet