To bøger jeg virkelig har nydt her på det sidste er 'The Wheel of Life' og 'Trekking through Hell to find Heaven'.
Den første er en ældgammel bog om John Blofields oplevelser i Kina og Tibet tilbage i mellemkrigstiden. Den er fascinerende, ikke mindst fordi den giver et indblik i en forlængst svudnen tid, men også fordi de visdomsord forfatteren samler op på sin vej, er tilsyneladende tidløse.
Den anden er interessant, fordi den beskriver en vej der på mange måder minder om min egen. Jion Prosser har beskrevet sine oplevelser under gyo på Hiei bjerget i Japan, og skønt Jions senere valg og handlinger kan diskuteres, er der - for mig at se - ingen tvivl om at hans træning har været spændende. Der er ikke mange vesterlændinge der har haft mulighed for at gennemgå den traditionelle gyo i Japan. For det første er det kun et forsvindende lille fåtal af vesterlændinge der overhovedet har hørt om Tendai, for det andet kræver adgang til gyo at man taler og skriver japansk flydende. Endelig er der i Japan en udpræget uro ved at lade gaijin (charmerende japansk udtryk for udlænding. Det skrevne ord siges at indeholde halvdelen af tegnet for 'menneske'. Halvdelen er vel også noget...) deltage i den japanske gyo, og de foretrækker at henvise alle til Tendai Buddhist Institute i New York. Jions træning ligger dog så langt tilbage at gyo i New York endnu var på forsøgsstadiet, og han fik derfor lov at deltage på Hiei-zan, i lighed med Monshin sensei. Jions bog er sjov at læse for mig, fordi der er så mange af hans oplevelser og overvejelser jeg kan se spejlet i mig selv. På en eller anden måde er det bare nemmere at se gennem andres øjne - måske fordi alle andre er så venlige at bære deres karma uden på tøjet...?
Begge bøger kan lånes gennem Tendais bibliotek, og har man bare den mindste snert af et 'stalker-gen' i sig, er de bestemt anbefalelsesværdige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar